Da jeg blev gravid havde jeg en helt bestem holdning til børneopdragelse:
Børn skal sove på eget værelse, de skal opdrages med konsekvenser hvis de ikke gør som der bliver sagt, de skal spise op og meget mere af i samme dur.
Alt sammen ting som jeg havde lært hjemmefra, og som jeg havde set andre forældre gøre. Fra det øjeblik jeg fødte min datter, (du kan læse om fødslen lige her) blev min verden forandret! Alle mine forestillinger og forventninger blev vendt på hoved, jeg viskede tavlen ren og fulgte min intuition.
Jeg opdrager min datter efter ifavnske principper, eller attachment parenting som det også hedder. Jeg anede ikke at der var en betegnelse for det, eller at det var en metode. For mig kom det helt naturligt, alle de værdier, jeg havde med fra barndommen gav ikke nogen mening for mig.
Det viser hvor lang jeg har rykket mig i forhold til det jeg kom fra, og giver mig vished om, at det er muligt at flytte sig rigtig meget, på kort tid, hvis bare man har den rigtig metode. Den metode har jeg fundet, og det er den jeg underviser andre mødre i nu, den som er omdrejningpunktet for kurser, visualiseringer, samtaler og workshops jeg laver.
Min datter, på nu halvandet, sover stadig trygt og godt, (for det meste når hun ikke hoster og er snottet, hvilket hun hele tiden er fordi det er koldt og hun går i vuggestue) hun bliver opdraget blidt uden skæld ud. Jeg kunne aldrig finde på at give hende en time out eller straffe hende på anden vis. Det er helt ok at hun spiser lige det hun har lyst til og i den mændge der passer hende. altså af mad selvfølgelig, slik og sukker er vi slet ikke nået til her hjemme endnu.
De ifavnske principper får du lige her:
- Forbered dig på graviditet, fødsel og forældrerollen
- Lyt til barnets signaler og giv sensitiv respons
- Giv dit barn kropskontakt
- Del søvn
- Giv mad med kærlighed og respekt
- Undgå unødige adskillelse
- Opdrag blidt og positivt
- Find balancen i familielivet
Min mand og jeg var heldigvis 100% enig i hvordan vi vil opdrage vores datter. Vi har fra start været gode til at tale om, hvilke værdier vi synes er vigtige og hjælpe hinanden, når vores enge forældre, pludselig kommer ud af munden på os.
Det kan være du kender den fornemmelse? Du siger noget til dit barn, allerede mens du siger det, tænker du:
“Hvad fanden skete der lige der??? Min mor væltede lige ud af munden på mig! Lige præcis på den måde, som jeg har lovet mig selv ikke at være over for mine børn!!”
Når det sker for mig så begynder jeg at grine, og siger: “Ej det var da også nogen pjat mor fik sagt”.
Det har taget mig lidt at komme der til, for i starten grimmede jeg mig helt vildt og prøvede at gemme den side af mig væk. Det virker bare ikke kan jeg afsløre! Det eneste der virker, er at grine af det, for så får jeg taget skammen ud af det, og dermed også den energi jeg ellers ville gå og bruge på det.
Det er en fantastisk frihed!
Hvilke værdiger er vigtig for dig?? Jeg vil elske at læse dem i kommentarsporet
