Jeg er tilpasnings ekspert.

Jeg kan tilpasse mig hvad som helts. Omstille mig på et split sekund, hvis det får mig til, at føle mig tryk og sikker.

Det er en del af den overlevelsesstrategi, jeg tillærte mig som barn. 

Overlevelsesstrategier har alle, på godt og ondt. Det er dem der gør, du kan tilpasse dig, de omstændigheder du havde som barn, og vokser op i.

Nogle strategier er mere hensigtsmæssige end andre, fælles for dem er, at de har hjulpet dig som barn. Som voksen er det på tiden at slippe overlevelsesstrategierne, og stole på at det at du har at byde ind med er godt nok. 

At du ikke behøver underkaste dig strategier, der nu ikke tjener det formål de gjorde en gang (at sørger for overlevelse), men i stedet sætter en stopper for den du i virkeligheden er.

Negative sideeffekter

For mig var det rigtig smart at kunne tilpasse mig, sådan at jeg ikke fyldte på den forkerte måde, der hvor jeg nu var. Det var hårdt arbejde, og det drænede mig i en sådan grad, at jeg eks ikke havde overskud til at følge med i skolen.

Det er meget normalt for børn, der kommer fra dysfunktionelle familier, at de ikke kan følge med i skolen. De bliver stemplet som dovne eller ordblinde mm, men virkeligheden er bare at der ikke er overskud til at lære, når hele ens liv handler om at overleve til næste dag.

For hvis man hele tiden skal holde øje, med hvordan stemningen er, og om det man nu gør, falder i god jord eller ej, så kan man ikke lave andet.

En anden side effekt af det er, at det er virkelig svært, at mærke sig selv, og komme ned i kroppen.

I min barndom var det nødvendigt, men det er det ikke nu i mit eget voksne liv. Her har jeg selv taget styrringen. 

Jeg har sluppet mange af de historier, spejlinger, projekteringer mm, som jeg har med fra min barndom. Nogen vil føle mig altid, og det er ok, jeg dealer med dem på en kærlig måde, så de ikke får lov at styrer mig.

Da jeg blev mor, opstod en ny frygt i mig.

Frygten for at mine børn skulle vokse op og lide af den samme form for tilpasning, at deres selvværd ville være på nulpunktet og at de skulle kæmpe sig igennem en masse socialt besvær mm.

Derfor  satte jeg mig meget hurtigt for, at fokusere på at opbygge selvværd. Først for mig selv, for så at give det videre til mine børn, ved at rumme det de kommer med. Det er ikke altid nemt, og det lykkes heller ikke altid, og det skal det heller ikke.

Det har givet pote at have fokus på overlevelsesstrategierne. Først i mit eget liv, hvor jeg virkelig tør tro på mig selv, og kan mærke mig selv, i stedet for hele tiden at have fokus på andres behov og sindstilstand.

Men jeg kan også se det på mine børn, som så tydeligt viser mig at de står stærkt i sig selv, og tror på det de mærker.

Er du opmærksom på dine gamle overlevelsesstrategier?

Måske kender du dem slet ikke.

Det er de ting du gør helt ubevidst for at passe på dig selv. Det kan være du føler du er nød til at råbe op for at blive hørt. Eller at du sætter alle andres behov foran dine egne. Måske er du typen der altid undskylder for dig selv. 

Der er mange overlevelsesstrategier, og hvis du vil opdage dine egne, kan du starte med at se på, hvad du for alt i verden vil undgå, og hvad du vil gøre for at det ikke sker.

Jeg vil gøre rigtigt meget for at andre ikke bliver vrede på mig, selv give et lille stykke af mig selv, så derfor tilpasser jeg mig hellere på forhånd.

Når du har opdaget en overlevelses strategi, så find ud af hvad du ville ønske  du gjorde i stedet for, og hvordan du kan gøre det på en måde der gør dig tryk.

Jeg vil være rigtigt god til at sige fra på en venlig og voksen måde, hvor jeg er tro mod mig selv. At mestre det giver mig tillid til at den modsatte part ikke bliver rasende.

Nu er det din tur.