BLW – må dit barn smide med maden?

“Lader du dit barn sidde og smide mad på gulvet?”

Det blev jeg spurgt om for nyligt. “Her hjemme får man ikke lov, at smide med maden, det er noget svineri”, kom det fra en anden. Kommentarerne, kom i en diskusion på facebook. Derfor var det svært for mig at vurdere, om det var anklagende, fordømmende eller nysgerrige. Jeg følte mig lidt ramt, her hjemme ender der nemlig med på gulvet ved alle måltider, og jeg nyder at se min datter spise og sanse maden. Min datter spiser efter BLW metoden.

Jeg ville ikke følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
“Det er så sjovt at spise”

Da min datter var ganske ny, besluttede vi os for, at vi ikke ville gå den traditionellen vej, når hun skulle introdukseres for mad. Det føltes bare ikke rigtigt for mig.

For det første så synes jeg det er meget tidligt, at babyer skal have andet end mælk. Mælk som jeg selv producere, og som er skræddersyet til at give min baby, den helt rigtige næring.

Jeg elsker, at en del af BLW tanken er, at barnet selv styre tempoet i overgangen fra bryst til mad. Faktisk står BLW for “baby-lead weaning”. Oversat til danks betyder “baby styre afvænning”.

Det tilgodeser fuldstændig barnet behov, i stedet for samfundets. I mine øjne er der alt for stort fokus på, at få børn vænnet fra brystet, hurtigt som muligt. De små kan komme i instititution, og vi mødre kan komme tilbage på arbejde. Meget unuanceret og fortegnet, off course.

Der ud over gav det inegn mening for mig, at den mad vi giver vores babyer ikke har nogen smag eller tekstur. Der er da ikke noget at sige til, at børn bliver kræsne, når de ikke får lov at smage mad der smager af noget. Og når de så endelig skal smage vores mad får de da et chok!

Jeg synes også det er mærkeligt, at baby tit bliver spist af, før resten af familien spiser.  Måltiderne tit er der, hvor hele familien er samlet. Så der skal alle da være med, også familiens mindste.

God inspiration

Da et par af de andre piger i min Facebook terminsgruppe, begyndte at snakke om BLW, måtte jeg lige se nærmere på det. Jeg havde set noget om det på tv, før jeg selv blev gravid og var dybt forarget!!! “Det der kan man da ikke”
Alligevel søgte jeg nettet tyndt og fik også bestilt en bog. Da min mand kom hjem fortalte jeg ham , at vores datter altså ikke skulle have grød og mos. Heldigvis var han helt med på den og synes det hele gav god mening.

Da vi skulle til at introduksere mad for hende, var det faktisk min mand der var mest sej. Selv om vi havde taget førstehjælps kursus om småbørnsredning, det kan jeg virkelig anbefale, så kunne jeg altså ikke være i, at hun hele tiden fik aktiveret brækrefleksen. Jeg var sikker på hun var ved at blive kvalt hvert andet øjeblik.

Min mand, grinede af mig og sagde at jeg skulle prøve at kigge på hende, i stedet for at fare afsed, for så kunne jeg se at hun havde det helt fint. Det er sjovt at tænke tilbage på nu.

For lige at ridse BLWs grundprinsipper op:
  • Der tilbydes mad når barnet er ca 6 måneder. Barnet skal selv kunne holde hoved, kunne sidde selv eller på skødet af en forældre.
  • Barnet ammes inden mad tilbydes.
  • Barnet skal selv putte maden i munden.
  • Barnet bestemmer selv om det vil spise. Hvad der kommer i munden, og hvor meget der bliver spist
  • Barnet spiser sammen mad familien.

Det er selvfølgelig meget overordnet, og jeg vil anbefale dig at læse grundigt på det inden du kaster dig over BLW. Der er lb.a. nogen sikkerhedsregler der skal tages højde for. Du kan læse meget mere om BLW her: http://www.jegkangodtselv.dk

 

Dyb koncentration
Sviner det?

Tilbage til det her med, at smide med maden og om det er noget svineri. Jeg har købt sådan et undetlag til kontorstole i IKEA og en kost med gumme “hår”. Så tager det ingen tid at rydde op efter maden.

Ja det sviner at spise sådan, men det er et lille offer set i mine øjne. Mit barn nyder at spise, vil smage på ALT og holder fest hver gang vi spiser. Hun er mortoriks dygtigt til at spise, og som halvanden årig sviner hun kun, hvis hun smider mad på gulvet med vilje. Og ja hun smider mad på gulvet hver dag.

Der ud over er spise tid her hjemme forbundet med samværd, vi hygger os alle sammen når vi spiser, vi skal ikke sidde og rette på hende, sige nej og aflede. Hun undersøger maden, og hun sanser den.

Når jeg tænker tilbage, ville jeg på ingen måde have gjort det anderledes, og hvis du vil igang med BLW kan jeg kun anbefale det. Det er en sjov måde at introdusere mad på, og det gør måltiderne til en hyggestund.