Jeg er altid blevet fortalt, jeg var hidsig, ikke kunne styre mit temperament. Jeg  blev sammenlignet min mor, som tit blev vred. Det gjorde flere ting for mig og mit selvsyn.

For det første, følte jeg mig meget forkert når jeg blev vred. Det medførte, at jeg havde rigtig svært ved at sætte grænser. Jeg lærte aldrig at være i min vrede eller at bruge den sunde vrede, som en guide til at mærke mig selv.

For det andet så blev det min historie. Det blev historien om vrede Elvah, som ikke kunne styrer temperament. Elvah som flippede ud og kastede med ting. Eller som skreg af andre i vrede og frustration.

Sådan en historie kan være meget vanskelig at komme af med. De historier du tror på bliver din virkelighed.

For det trejde så lærte jeg at lukke af for en masse følelser, gemme dem væk. Jeg skammede mig når jeg blev sur, for så vidste jeg at jeg var forkert. Min vrede var ikke rigtig eller accepteret, eller respekteret for den sags skyld.

Jeg var en tikkende bombe

Det betød, at når jeg ikke kunne holde min vrede tilbage mere, når jeg var så fyldt op af, at mine grænser blev overskredet, så eksploderede jeg. Jeg var en omvandrende bombe. Når jeg først blev så vred, havde jeg simpelthen så svært ved at blive god igen. Jeg kunne ikke rumme min egen vrede.

Det paradoksale ved det hele var, at jeg slet ikke anede, hvor længe jeg havde været vred, inden jeg fik et raserianfald. Jeg var efterhånden blevet så god til at lukke ned for vreden, at jeg sket ikke kunne mærke den mere. Derfor kom det også altid bag på mig når jeg blev så vred, jeg reagerede ikke på mine egne signaler. Jeg kunne overhoved ikke mærke mig selv.

Når du ikke kender din vrede, og ikke kan håndtere den på en sund måde, kan du heller ikke sætte grænser. Det hænger sammen med den sunde vrede at kunne sætte grænser. Lukker du ned for din vrede, slukker du også din retfærdighedssans og din egenfornemmelse. Derfor bliver du ude af stand til at sætte grænser, og er du en af dem der alligevel sætter en grænse engang imellem, så bliver det i en eksplosion.

Dine børn arver dine følelser

I mange år ville jeg ikke have børn, af selv samme grund. For jeg kunne jo ikke få børn, når jeg ikke kunne styre mit temprarement. Når jeg var sådan en hidsigprop. Det kan du læse mere om HER

Jeg var bange for at blive vred som min egen mor, for det var jo den historie jeg havde fået fortalt. Tænkt hvis jeg lod mine raserianfald gå ud over mine børn?

Nu har jeg to børn, og jeg kan godt blive vred på dem. Jeg har også råbt højere end jeg har lyst til at indrømme. 

Men jeg har lært at, min fortid gør, at det fylder enormt meget for mig, hvis jeg bliver vred. Det er nærmest som om jeg går i stykker inden i, og at min rolle som mor, bliver ødelagt, får ridser, som jeg ikke kan få til at gå væk igen.

Heldigvis har jeg lært at det er ok at blive vred. Det er også helt i orden at sætte en grænse. Jeg har lært at det kan man sagtens ude at råbe, og uden at hæve stemmen.

Og selv om jeg skulle hæve stemmen, så kan jeg trøste og sige undskyld. Det er langt vigtigere at vise mine børn at jeg har følelser, og vise dem hvordan jeg håndtere dem, end at jeg går og gemmer mig selv.

I dag kan du læse alle steder at du ikke må råbe af dine børn, at det skader dem, og det er det samme som at slå. Det betyder at du kan komme til at gå rundt og føle dig så forkert, hvis du hæver stemmen.

Det gjorde det for mig.

Selvfølgelig skal vi ikke gå og råber og skrige af vores børn. Men når det sker, så er du lige som jeg, bare et menneske. HELDIGVIS!

Og har du råbt, så er det vigtigste at genskabe relationen, og vise dit barn at du stadig er en tryk base.

Det er så nemt at læse i en bog at man ikke må råbe, det er langt svære aldrig nogen sinde at råbe af sine børn.

Giv dig selv plads til at have følelser og husk på at din vrede handler om at du har fået overskredet grænser. En sund vrede handler ikke om at råbe højt, du råber først når du er så presset at du ikke kan se andre udveje.

Har du det svært med din egen vrede, synes du helt sikkert også at det er svært at rumme dit barns vrede. Eller andre store følelser. Det hænger sammen. Og dit barn kan have svært ved at rumme sine egne følelser. For vores børn lære at håndtere følelser gennem deres forældre.

Vil du gerne blive klogere på dine egne følelser, og på dit barns følelser?

Jeg har lavet en klub på facebook, Følelsekompasset, hvor jeg gennem 4 uger, hjælper dig med at rumme dine egene og dine børns følelser.

Vi starter op 1/10 og du kommer med ganske gratis, ved at anmode om medlemsskab lige her: FølelsesKompasset

Jeg lover dig at det bliver en rejse, med indsigter og en dybere forståelse for dig selv, og de følelser som du rummer. Det vil hjælpe dig med at navigere i dit barns store følelser, og give dig en ro i at du er lige som du skal være.

Vi ses i grupppen