MomFidence

Mommy shaming, pas din egen have…

Da jeg blev gravid meldte jeg mig ind i diverse termins grupper på facebook. Der kunne vi følge med i hinandens graviditeter, fødsler og babyer. Det var vildt spændende at komme ind i en gruppe fyldt med kvinder der havde termin samme måned som en selv. Der kunne spørgers om alt, vi kunne fortælle om forventninger og hvad vi frygtede, der var dem der havde børn i forvejen og os som skulle have vores første. I sådan en gruppe med op mod 900 hormon fyldte kvinder, og dermed også 900 forskellige meninger til forældre rollen, kan det ikke undgåes et der kommer konflikter.

I starten kunne der nærmest starte massehysteri, hvis en gravid skrev om hvad man skulle være opmærksom på i forhold til blærebetændelse,  en anden kunne supplere med en skræk historie om hvor galt det kan gå med sådan en blærebetændelse, og før vi viste af det, var hele banden angste for at have blærebetændelse, og vi kimede vores læger ned synkront, for at blive tjekket. Du kan nok se det for dig.

Nogen gange dukkede der emner op som eksempelvis rygestop, eller at drikke et glas champange nytårs aften, eller hår farvning og andet der kunne sætte sindene (og hormonerne) i kog. Det kunne få store dele af gruppen gløde og det var ikke pæne ting den stakkels mor, der var kommet til at tage emnet op, fik med på vejen. Og det er mommy shaming når det er værst!

Tavelige beskyldninger om at man er uegnet som mor, at man er dybt uansvarlig, og mere i den dur. Og ikke fordi jeg billiger noge af de ting, jeg er nemlig sådan en totalt øko spelt mommy, med angst for kemi og tilsætningsstoffer. Men det er ikke mit bord hvad andre gør.

Og ja jeg ville da ønske at der aldrig var nogen der røg mens de var gravide, og jeg ville aldrig selv drikke alkohol når jeg delte min krop med min baby. Og med hensyn til at farve hår: DON’T GET ME STARTED! Jeg er uddannet frisør (i mit gamle liv) og jeg skal ikke i nærheden af de kemikalier så længe jeg er gravid eller ammer!

Og jo vi kan godt debatere på en ordenligt og sober måde, det er slet ikke der jeg vil hen, men at skrive grimme ting til hinanden, det er ikke ok. Og nogen gange bliver det altså lige vel hæftigt når man sidder og gemmer sig bag en skærm.

Vi skal ikke rende rundt og opdrage på hinanden, vi har intet at gøre i hinandens haver. Vi vil så gerne hjælpe og råde hinanden og derfor glemmer vi nogen gange at det ikke er sikkert at modtageren her lyst til at få vores fantastiske råd. Når vi giver råd til andre de ikke har bedt om, dømmer andre mm, så er vi ikke længere i vores egen have, så er vi gået over i en andens have, og der har vi ikke noget at gøre. Vi kan kun tage ansvar for hvad der sker i vores egen have.

Når vi begynder at blive i vores engen have og passe vores egne roser, så begynder vi langsomt at lære os selv bedre at kende, for så giver vi os selv lov til at være os. Og det er ret fantastisk, for så for vi mentalt mere overskud og fordi vi ikke går og dømmer, så vokser vores selvvæd.

Min pointe er bare den, at vi skal begynde at se ind i os selv, og bruge noget mere tid på at mærke hvad der sker der inde, i stedet for at projektere alt vores energi ud i andre som dybest set ikke vil have den.

I dag bliver vi bombarderet med viden, vores familie fortæller hvad der virkede for dem, og vi søger tonsvis af information på nettet, tit så meget at vi skræmmer os selv fra vis og sans. og det bliver en ond cirkel. vi tror alle sammen at vi har fundet den rigtige indgang til hvordan man er den perfekte forældre, og i virkeligheden er vi alle lige meget på bar bund.

Vi glemmer at børn ikke er ens og at vores familie struktur er vidt forskellig og derfor når vi ser det hele ud fra vores eget perspektiv sætter vi os ikke ind i at det ser ud på en helt anden måde hos den mor vi dømmer.

jeg har stadig nogen gange mega svært ved at holde mine meninger for mig selv, og det skal man jo heller ikke altid, vi skal ikke rende rundt og være sådan nogen indesluttede mennesker. Men vi skal huske på at vi ikke aner hvad der sker bag faceden hos andre. Vi kan spørger ind til det vi er nysgerie omkring og måske lære noget nyt, men vi skal ikke gå og rette på hinanden, hvis vi skal rette på nogen så skal vi rette på os selv.

Og det gælder ikke kun over for andre mødre men i det hele taget.

Vi må selvfølgelig godt sætte grænser, og sige det her har jeg ikke lyst til at du gør over for mig. Men vi kan i bund og grund ikke bestemme hvad andre gør. og vi kan heller ikke tage ansvar for hvad andre gør. Vi kan heller ikke tage ansvar for hvad andre føler… i det hele taget kan vi kun tage ansvar for os selv.

Kender du noget der ville have godt af at læse dette? sharing is carring, så del det endelig med venner og familie.