Mommy shaming, dømmer du andre?

Jeg gør nogen gange, i tankerne, og det er ikke særlig sundt for mit selvværd, at bruge krudt på hvordan andre er mødre. Det er en mekanisme som træde i kræft når jeg bliver usikker på min egen rolle som mor, eller hvis jeg har brug for at bekræftiget, at jeg er god nok som mor. Det er bestem ikke en god måde at styrke sit selvvædr på, tvært imod så bliver det en ond spiral, for dømmer du andre så dømmer du også dig selv.

Det er så let at dømme andre, for alt muligt, og når det gælder forældrerollen er der nok at tage fat på. For vi synes jo alle sammen vi gør det allerbedste for vores børn. Og når vi nu selv gør det aller bedste, så kan det en anden mor gør, jo ikke gøre det lige så godt og rigtigt, for så er det vi gør, måske alligevel ikke det aller bedste, eller hvad?

Det er følsomt at være forældre, det ved alle os der har fået æren at være nogens forældre, specielt mens børnene er små og man er helt ny i feltet. Derfor er det også rigtig svært at blive hakket på, når man har valgt at gøre tingene på en bestemt måde, som er velovervejet og gennemtænkt.

I dag er det ikke kun familien man skal høre Kritik fra, det kan være fuldstændig fremmede på nettet der fortæller en, at det man gør er forkert, at man er en dårlig mor, at man er uansvarlig mm.
Jeg har set eksempler i de terminsgrupper jeg er i, på facebook, hvor en mor har spurgt om et eller andet i forhold till sin baby, og i stedet for at få svar på det hun spurgte om, så er hun blevet hakket ned, og blevet kontaktet i sin messenger af, velmenende er jeg sikker på, mødre der har skrevet hvor uansvarligt det er, at tænke sådan og at hendes barn burde fjernes.

Den adfærd kan vi ikke være bekendt, det er der ingen der har fortjent, om man er enig eller ej så kan man ikke være bekendt at shame hinanden. Desværre er det ret almindelig på de sociale medier, hvor det lidt er gratis at sidde bag skærmen og frit kan svine andre til… Vi glemmer at der også sidder et rigtigt menneske på den anden side og modtager. OG GU ER DET EJ OK! Tænk på hvad det er vi lære vores børn? At vi skal sige vores mening uanset hvad,  at hvis nogen gør det på en anden måde så er de forkerte??? STOP DET! Bare stop!

Jeg tager mig selv i at tænke den slags om andre, du er uansvarlig, tænk at du tør gøre sådan overfor dit barn. Jeg har da også skrevet en facebook kommentarer, som måske var knap så velovervejet, i den bedste mening selvfølgelig, men det gør det stadig ikke ok. Jeg aner ikke hvorfor den mor gør som hun gør, og det er heller ikke mit bord, har jeg ikke noget konstruktivt at skrive, som svar til det der bliver spurgt om så kan jeg heldigvis scrolle videre.

Jeg siger ikke at vi ikke skal blande os i andre mennesker, men jeg siger at vi skal lade være med at gøre os til dommer over hvordan andre er forældre. Vi skal begynde at kigge ind i os selv,  bruge krudt på hvordan vi selv er gode mennesker og forældre. Hvis vi skal forandre noget i verden, så skal det være os selv, det er det eneste vi har magt til at andre og det er fandeme en befrielse.

Jeg kan huske at de første måneder som mor, var jeg så bange for at gøre det mindste forkert, og at det måske kunne skade mit barn for livet, hvis jeg kom til at træde det mindte ved siden af i min nye rolle som mor. Hvis jeg lavede bare én lille fejl så ville min rolle som en “god mor” være ødelagt for evigt.

Heldigvis er ingen af os perfekte og uanset hvad så vil vi heller ikke være de perfekte forældre. Vi kan gøre vores bedste og det er godt nok, vi behøver ikke præstere mere end vi kan, vores børn elsker os alligevel. Også selv om de ikke fik det fineste mærketøj, eller at alt deres legetøj var genbrug. Hvilket jeg forøvrigt synes er fedt, altså genbrug, men det er et helt andet blogindlæg.

Så løft hagen for du er en god mor så længe du bare gør dit aller bedste. Vær stolt af dig selv, det må du gerne være, og NYD at du er nogens mor.