MomFidence

Hemmeligheder – kan dit barn holde på en hemmelighed?

“Det er en hemmelighed”

I weekenden var vi hjemme og besøge noget familie, og en episode fik mig til at tænke: Hvornår skal vores børn lære om hemmeligheder? Hvad skal det bruges til? Hvornår er det hensigtsmæssigt?

Vi skulle spise sammen og til dessert skulle vi have bl.a hindbær som min datter ELSKER. Hun så dem inden aftensmaden, de blev sat væk og vi spiste. Lige inden vi skulle have dessert, fik mit datter et hindbær, sammen med sætningen “det siger vi ikke til mor, det er en hemmelighed”. Selv om jeg på intet tidspunkt havde sagt at hun ikke måtte få de bær.

Jeg blev ramt, af sætningen. Ikke fordi den kom i en ond mening, men fordi der var så mange signaler i den, som jeg ikke vil have min datter skal lære. Jeg mener også at hun er alt for lille til at lære om hemmeligheder.
Jeg følte at jeg fik lagt ord i munden, og selv om det ikke var det der skete var det alligevel ubehageligt.

Jeg fik meget hurtigt fortalt at den sætning ikke var acceptabel, og at det ikke var noget min datter skulle lære. Efterfølgende spekulerede jeg på at mit budskab overhoved blev hørt? eller om jeg talte for døve øre.

Det kan være svært at sætte grænser specielt over for familie. Generationerne er forskellige og havd der var ok dengang vi var børn har ændret sig. Det kan være svært, at forstå hvorfor noget der er kærligt ment pludselig ikke er i orden.

For mig er der flere problemer i, at voksne giver børn hemmeligheder at holde:

  1. Andre familiemedlemmer skal ikke overrule forældrenes regler, med et “det er en hemmelighed”. Det kan hurtigt blive et spil mellem voksne, som barnet bliver fanget i.
  2. Børn skal ikke havde det ansvar at holde på en hemmelighed.
  3. Hvad hvis der en dag er en voksen der går over barnets grænser og derefter siger at det er en hemmelighed, er barnet i stand til at skelne?
  4. Signalværdien i forhold til barnet, børn tager det der bliver sagt meget mere bogstavligt

Nu er min datter knap 2 år og jeg mener sket ikke hun skal stifte bekendskab med ordet hemmeligheder endnu, det er hun ikke stor nok til.

På et tidspunkt er hun gammel nok, og så skal hun helt sikkert lære at der er gode og dårlige hemmeligheder. De gode kilder i maven og er dejlige. De dårlige giver ondt i maven og dem skal man sige til en voksen. Det er en rigtig god regel at lære sine børn.

For selvfølgelig skal hun have fortrolighed med veninder. Jeg ved at der kommer et tidspunkt hvor hun ikke fortæller mig alt. Den tid er ikke endnu, den ligger ude i fremtiden. Jeg vil ikke sætte en alder på, det er noget jeg vil vurdere hen af vejen.

Jeg er selv vokset op med mange hemmeligheder jeg skulle holde på. For det der skete hjemme hos os, var ikke noget jeg kunne tale med andre om. Det skal min datter ikke opleve, og selv om jeg lever et ganske andet liv end mine forældre kan jeg mærke at dette er vigtigt for mig.

 

Overraskelser og gaver

Man må gerne have overraskelse til hinanden og gaver, men hemmeligheder bruger vi ikke her hjemme.
Jeg tror virkelig på, at vi skal huske, at børn tager meget af det vi voksne siger, mere bogstaveligt end vi selv gør. Selv om det bare er for sjovt, så kan signalværdien godt være uhensigtsmæssig.

Jeg er ikke i tvivl om at pågælende familie medlem sagde det som en sjov bemærkning, en måde at sige, “nu har vi noget sammen”. Det er i mine øjne bare ikke måden, at have noget sammen med børn på. Lige i denne situation var der for mig mange signaler som jeg ikke brød mig om. Bl.a blev der insinuerede “det må du ikke for mor”, og det er jo noget pjat for det måtte hun godt. For det andet bliver der også lagt op til, “selv om du ikke må for mor, så gør vi det bare alligvel”. Det er i mine øjne ikke noget man behøver at opfordre børn til.

 

Hemmeligheder og løgne går hånd i hånd

Nu sidder der sikkert nogen og tænker, at jeg er hysterisk og tager det hele alt for tungt og alvorligt. Det er også ok, det skal der også være plads til. Vi skal ikke være ens, og jeg skriver ikke for, at alle skal mene, det jeg skriver er den evige sandhed.
Jeg skriver for at fortælle hvad jeg mener om et emne, hvad jeg ser det gør ved os eller vores børn. Dette er jo min sandhed, det behøver ikke at være din.

Jeg tror bare på at det er vigtigt vi tænker over hvad vi lære vores børn også indirekte. Hemmeligheder og løgne følges ad, så når man har lært at have hemmeligheder, så lære man også at lyve i en eller anden form.

Hemmeligheder starter i det små, men de kan også blive kæmpe store. Min datter skal aldrig være i tvivl om at hun kan fortælle mig alt. Det er er skamfult eller giver ondt i maven, hun skal vide, at jeg kan rumme det, og hende.

Lige nu køre der en dokumentar om filmbørn i 70’erne der er blevet misbrugt af instruktøren. De har holdt på denne hemmeligheder i mange mange år. De har skammet sig, og følt sig forkerte, de har ikke haft et trygt sted at fortælle deres frygtelige hemmeligheder.
Så skal børn lære om hemmeligheder??  – ikke før de er klar. De skal vide, at ikke alle hemmeligheder er gode og skal holdes. At der altid er hjælp at, hente hvis man siger dt til en voksen.

Jeg vil elske at høre din mening om emnet, om du er enig eller ej. Jeg synes det er en vigtig debat.