Med-afhængig, brændstof til dit inde offer.

Jeg ved at dette blogindlæg kan ramme hårdt og måske bliver du vred over det jeg skriver. Prøv at læse det til ende alligevel, for måske er der en grund til at du føler dig ramt, noget du ikke havde set, men som nu bliver lysende klart.

Hvis du er med-afhængig, bruger du undskyldninger for hvorfor tingene aldrig lykkedes for dig, du forventer at andre fikser dine problemer for dig, fordi du jo alligevel ikke kan. Med andre ord bliver du offer.

Det fede ved lige pludselig at se noget helt klart, er at det er lige her du rykker dig mest og kommer højere op i vibrationer.

 

  • Hvorfor sker det altid for mig?
  • Jeg kan aldrig gøre noget godt nok!
  • Det er altid mig det går ud over! 
  • Kender du de sætninger eller nogen der ligner?

 

Det er offer sætninger, det er dem vi tænker eller siger når vi har ondt af os selv. Det kan være at du bruger dem selv, måske uden at tænke over det, det kan også være at du kender en eller flere der taler sådan om sig selv.

Når du bruger ord som altid og aldrig, så laver du offersætninger. Jeg mener, at man bliver det man tænker, så har du mange af sådanne sætninger, så gør du dig selv til offer.

Det kan være dejligt trygt at være offer, så fralægger du dig ansvaret for dine problemer og venter på at andre fikser dem. Det kan du ikke selv, når der aldrig sker noget godt for dig.

Det kan lyde hårdt, og måske føler du dig ramt af det jeg skriver, gør du det, er der givetvis noget om snakken. Vi kan nemlig ikke blive ramt af noget vi ikke indeholder. Det er vores skyggesider, som du måske har hørt mig tale om før.

Du kan også være medafhængige på andres offerrolle, din partner, forældre, en veninde, en chef eller kollega, bare for at komme med nogle eksempler.

Hvis du er medafhængige på offerfølelser, f.eks i dit parforhold, bliver du selv offer.

Du kan komme til at køre med på, at det altid er jer der er uheldige, bekræfte at det er sådan det er, og lulle dig selv med ind i offerrollen.

Det kan også være at du begynder at tage særlig hensyn til en kollega, som altid har det så hårdt, at du slet ikke mærker at du nogen gange går over dine grænser, for ikke at gøre den anden, offeret utilpas, på den måde bliver du også et offer, fordi du tilsidesætter egne behov for at være noget for en anden, “Se hvor opofrende jeg er”.

Når du er med-afhængig så tror du ikke man kan gøre noget selv, du gør dig afhængig af andre mennesker. Du sætter dig i en position hvor du forventer at andre hjælper dig og gør tingene for dig. Dette er et rigtig svært sted at være, lige som mod-afhængighed som du kan læse om her: https://momfidence.dk/afhaengig-du-saa-staerk-du-svag/

Lige så mod-afhængig jeg har været på rigtig mange punkter i mit liv, lige så med-afhængig har jeg været i andre. Det er er det der er så komplekst, man kan godt være begge dele, og svinge imellem dem, alt afhængig af situationen.

Jeg vil ikke have hjælp fra andre, og skubber tit folk væk, men når det kommer til min mand f.eks, der kan jeg godt være medafhængig. Det er noget der stadig dukker op, det er en proces som jeg endnu ikke er færdig med. Den kommer til udtryk når jeg er fyldt op, har presset mig selv, og mit overskud er brugt op. Så bliver jeg needy, og kan ikke selv, og så bliver jeg med-afhængig og venter på at han løser mine problemer.

 

Det skal selvfølgelig ikke sammenlignes med at bede om hjælp, hvis der er noget man har brug for hjælp til, man må altid bede om hjælp.
Der hvor det bliver er et problem, er vist man lever efter at man ikke kan noget selv, og er afhængig af at andre gør tingene for en.


Er du med afhængig?


Hvis dit svar er ja, så er den gode nyhed, at lige så snart du anerkender det, så kan du gøre noget ved det.

I første omgang så kan du begynde at lægge mærke til, hvornår du falder i offerrollen og bliver med-afhængig.

Derefter kan du begynde, når du tager dig selv i at være i offerrollen. Prøv at spørger dig selv hvad du selv kan gøre for at få gjort noget ved problemet.

  • hvad kan du selv gøre 
  • hvad skal du have hjælp til at løse


Start med det du selv kan gøre, og så bagefter bede om hjælp hvis det er nødvendigt.

På den måde vil du opdage at du kan meget mere end du tror, og dit selvværd vil vokse.