God læselyst 

Om Anna Knakkergaard

Anna er uddannet læge og klinisk hypnoterapeut, og så er hun mor til en hel håndfuld børn i alderen 8-17 år. Anna brænder for at hjælpe mennesker til et liv i bedre balance og bruger hypnoseterapi til dette formål. Hun laver terapeutisk behandling af børn, unge samt enkelte voksne, ligesom hun uddanner, underviser og superviserer andre sundhedsprofessionelle. 

For nyligt lancerede hun HypnoBaby, som er en app, der tilbyder professionelle hypnoselydfiler til kvinder (og par) før, under og efter gravitet. Alle HypnoBabys hypnoser er udviklet på baggrund af klinisk erfaring og den eksisterende forskning på området.

Du skal være noget for dig selv, før du kan være noget for andre – også dit barn

Der er en grund til, at du i flyveren under en nødssituation skal tage iltmasken på selv, før du hjælper andre. Du kan nemlig ikke være noget for andre, når du ikke først og fremmest er noget for dig selv – og det gælder også i rollen som mor for dit eget barn. For at kunne give noget til andre, skal du have noget at give af. Sådan er det bare. Ellers bliver det en stakket frist, og selv reservetanken løber tør på et tidspunkt. 

Som mor og omsorgsperson kan du nemt komme til at tænke det den anden vej rundt. At du først og fremmest skal være noget for andre – tage dig af, drage omsorg, trøste, hygge om, ordne og rydde op. Og når der så lige er kommet styr på det hele, skal du endelig slappe af eller lave noget, du har glædet dig til. Men sådan hænger tilværelsen bare ikke sammen. Der er altid mere, du kunne gøre; tøj, der trænger til at blive vasket, akut mangel på strømper uden huller, eller ”hvornår har vi egentlig sidst haft børnene med på biblioteket?”. Jeg har haft hundredevis af dage, hvor jeg faldt halvdød om, før jeg nogensinde fik sat mig ned og bare drukket en kop kaffe eller kigget ud ad vinduet. Jeg er heldigvis blevet klogere og lidt bedre til at finde mine små pauser i hverdagen, og mine børn er endda blevet så store, at de selv smører madpakkerne, og der bliver tid til at løbe en tur indimellem.  

Pointen er, at du bliver nødt til at tage dig lidt af dig selv og sørge for, at du er tanket bedst muligt op. Og det gælder både mad, søvn, hvile, hyggesnak med din gode veninde og 15 minutters ”mor-tid” i solen med bare tæer en gang i mellem, mens ungerne (gud bedre det!) bliver overladt til ipad’en et øjeblik. Det er helt okay. Selvfølgelig handler forældreskab også langt hen ad vejen om at være i stand til at tilsidesætte egne behov, men som regel er der mulighed for at være langt mere kærlig og omsorgsfuld over for dig selv, end du måske går og tror eller prioriterer. Hvis du er som mange andre, får du sikkert hurtigt dårlig samvittighed, når vasketøjet begynder at vokse ud af kurven eller, der for tredje gang på en uge er rugbrødsmadder med leverpostej på menuen. Måske skammer du dig, fordi du forestiller dig, at alle andre mødre kan overkomme mere end dig, eller måske føler du skyld, fordi du ikke orkede at tage med til (endnu et) klassearrangement.

Hvad kan vi egentlig bruge skyld og skam til?

Godt spørgsmål! Man kan måske undre sig over, at følelser som skyld og skam overhovedet eksisterer, men det er der faktisk nogle rigtigt gode grunde til. De grunde handler primært om, at vi skal kunne fungere i sociale fællesskaber, hvor vi tager hensyn til hinanden og ikke går rundt og kun tænker på os selv. Evnen til at kunne føle skyld og skam er noget af det, der er med til at socialisere os og lære os at kende forskel på rigtigt og forkert. Det typiske eksempel på et menneske, der ikke kan føle skyld og skam, er psykopaten, der uafladeligt søger at opfylde sine egne behov uden hensyntagen til andre, og som nemt kommer til at udgøre en fare for samfundet. 

Derfor er det rigtigt godt, at vi oplever ubehagelige følelser, når vi gør andre kede af det eller overtræder deres grænser, for på den måde kan vi tydeligt mærke, når noget ikke er så hensigtsmæssigt.

Men hvad er så problemet med skyld og skam? Problemerne opstår, når disse følelser kammer over og kommer til at fylde alt for meget. Det kan være, når vi påtager os ansvaret for noget, som vi slet ikke er herre over. ”Jeg er en rigtig dårlig mor, når mit barn græder så meget”, eller ”jeg er ikke god nok, når nu jeg ikke kan blive gravid”. Det kan være i tusindvis af situationer, at skyldfølelsen eller skammen kommer ud af proportion. Det er f.eks. også ofte skam, der forhindrer os i at tale åbent med andre omkring, hvilke problemer og konflikter, der udspiller sig i vores privatliv.

I det moderne samfund, udspiller der sig efter min mening efterhånden en ”perfekthedskultur”, hvor der er uendelige muligheder, og vi alle helst kontinuerligt skal stræbe efter nye mål. Problemet er bare, at det aldrig stopper. Vi kan aldrig slå til, hvis vi skal kunne alt. Selvfølgelig er det bedst, når vi ikke skælder ud, har overskud til at lytte eller møder verden med et smil, men hvis vi samtidig skal bage de flotteste cupcakes, træne op til et maraton (for det gør alle andre jo!) og skyde de bedste ”vi hygger os helt vildt og slapper sindssygt meget af, mens vi er super nærværende med vores børn”-billeder til Instagram, så løber vi tør for tid, overskud og energi.

Den gode nyhed er, at vi er ”gode nok”, når vi bare er os selv. Vi kan lave tusindvis af fejl i forbindelse med opdragelsen af vores børn og stadig give dem de bedste forudsætninger for et godt liv.

Hvad har hypnose med selvværd at gøre?

I mit kliniske arbejde med hypnose spiller fokus på selvværd altid en rolle. Hypnose er bl.a. vist at være effektivt til at mindske stress, angst og depression, og min erfaring er, at det også har en betydelig positiv effekt på selvværdet. De fleste har stor gavn af at tage kontakt til deres indre kerne og få styrket selvværdet. Mange opdager, at de behandler sig selv uden den respekt og kærlighed, de har brug for, og som de fortjener!

I mit arbejde med HypnoBaby har jeg haft stort fokus på, at hypnoserne i appen skal være med til at understøtte og opbygge selvværdet, da det har en afgørende betydning for vores livskvalitet, uanset hvor vi står i livet. Et godt selvværd er et vigtigt fundament for, at vi kan trives godt og også være noget for andre.

En kvinde skrev til mig: ” Jeg har netop hørt lydfilen “Du er god nok”. Med fertilitetsbehandling har mit selvværd fået et knæk. Jeg føler mig ofte ikke hel, jeg omtaler ofte min krop og mig selv fejlslagen. Denne lydfil handler om at booste selvværdet, at “jeg er unik, og derfor har værdi”. Jeg lod tårene trille, fordi jeg opdagede, hvor hård jeg er ved mig selv. I lydfilen blev jeg bedt se mig selv som er lille nyfødt barn- der er elsket – ikke for det det kan, men det det er .”

Dette smukke og tankevækkende citat beskriver på fineste vis, hvordan arbejdet med hypnose og selvværd kan være.

Husk på, at du er lige præcis, som du skal være, fordi du er dig!

Tusind tak, fordi du læste med.

Hvis du har lyst til at vide mere om HypnoBaby eller om hypnose, kan du læse mere på hjemmesiden https://hypnobaby.dk, hvor du også finder min egen blog og har mulighed for at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Du kan også følge mig på Instagram eller Facebook – søg på @hypnobaby.dk

De kærligste hilsner

Anna – mor til HypnoBaby 

Indlægget GæsteBlogger Anna Knakkergaard blev først udgivet på MomFidence.

God læselyst

Lidt om Charlotte: 

Charlotte Mouyal er Unge- og Familiecoach, Mindfulness Instruktør og Foredragsholder. Hun arbejder målrettet med at fremme trivsel hos børn og unge. Specielt banker hendes hjerte for at øge børns og unges mentale styrke og få dem til at genopdage deres potentiale.

Charlotte har udviklet teenagekort, som hjælper teenagefamilier med at åbne op for dialogen og tilliden, og samtidigt finde en fælles platform for et styrket familiesammenhold. Læs mere på 

www.charlottemouyal.com.

Hvad gør du når du ikke længere kan påvirke din teenager lige så meget som du har kunnet?

Hvad gør du når din teenager siger dig imod og du oplever ham/hende at være på tværs?

Der kommer et tidspunkt hvor du ikke har lige så meget indflydelse på din teenager som du tidligere har haft. Det kan være frustrerende og måske er din lunte kortere med din teenager.

Er du klar over hvad de følelser dækker over og prøver at fortælle dig? Vrede og irritation kan dække over den sorg du oplever, ikke at føle dig som en lige så stor del af din teenagers liv længere –at du ikke føler at du er en prioritet, og med god grund.
Du har jo opforstret din teen og været med til stort set alt i alle disse år, og ret hurtigt skifter det, og det kan føles overvældende. Og lad mig sige – det er helt normalt at have det sådan. 

Måske kan du nikke genkendende til nogle af følgende situationer:

– Din teen hører ikke efter, når du kommunikerer.
– Du beder om at din teen gør noget for dig, men det bliver kun halvt gjort.
– Du mener at han/hun har ansvar for sig selv og deres fremtid, da de er gamle nok.
– I diskuterer om de mindste ting, og det vækker nogle følelser i dig.
– Du mærker at de værdier du/I har lært din teen, ikke bliver taget seriøst længere og

Din teen går den modsatte retning

 Dette er blot nogle af frustrationerne som forældre har når de kontakter mig. De er i vildrede over deres teens opførsel, ageren, de forstår ikke hvorfor de ikke siger så meget ved middagsbordet, hvorfor de ikke længere gider tage på familieture eller være så meget sammen med familien, men hellere vil sidde på værelset, være sammen med vennerne eller se Netflix. Det gør nogle teenagere, og det er også helt fint, men der skal selvfølgelig være en balancegang.

Teenagers reaktion og udbrud bunder altid i noget dybere, i teenageårene er de ekstra sårbare, så hvordan får du som forælder knækket knoden, så du kan tale med din teenager om de udfordringer eller bekymringer han/hun har? Og stadig bibeholder det gode forhold I har.

Noget af det største og vigtigste for unge, er at blive lyttet til. Teens har ekstra meget brug for at blive lyttet til, at du som forælder lytter til dem, det lyder så banalt, og det er det, men kan alligevel være svært i praksis. En god øvelse I kan lave sammen, så I lærer hinanden endnu bedre at kende er, at I sætter jer ned, du stiller uret til 5-8 minutter, og så er din opgave at spørge hvordan din teen har det, og så bare lytte.

At være ekstra rummelig med din teen, er vigtigt. Der er mange hormoner der skøjter rundt i deres krop, og der er ting de ikke selv føler de kan kontrollere, så hvis de også har konflikter i hjemmet, hvor de mest af alt ønsker at roen kommer derfra, så de kan bevare overblikket i skolen, så skaber det endnu mere uro i kroppen og i deres sind.

I disse turbulente og kaotiske år handler det for din teen om at de har så meget ro på som muligt, da de både skal finde ud af hvem de er, de gennemgår nogle svære år, da alt bare føles meget større, og samtidigt skal de finde ud af hvad de vil med deres fremtid, bibeholde venskaber og eventuelle relationer med det andet køn.

Mindfulness er et effektivt og godt redskab til unge, især om aftenen inden de skal sove. Det beroliger deres nervesystem og gør din teen rolig – måske ikke i starten, men gør det til en daglig rutine, eller 3-4 gange ugentligt. Der er masser af mindfulness eller meditationsguide på Youtube, og de varer omkring 10-15 min. Lav det sammen, så I har noget til fælles.

Som forælder er det vigtigt at du ikke tager det personligt

– at din teen ikke er som han/hun engang var, eller har de dybe samtaler som I engang havde. Det behøver ikke at betyde at I aldrig får dem igen, det betyder at i en periode er der andet din teen synes er vigtigere.
Det er også i denne tid at din teen prøver at løsrive sig fra familien og jeres værdier, for at blive et selvstændigt menneske. Det vil betyde at din teen ikke altid vil synes det samme som jer, og det skal respekteres og I kan tale om disse ting, for at skabe større forståelse.

Hvis du som forælder kan acceptere at din teen ikke vil være så meget sammen med jer i en tid, så vil det gavne jer i sidste ende. Fordi det er netop din accept som forælder, som enten vil gøre at din teen føler sig accepteret som han/hun er, eller vil føle sig forkert – og det sidste kan have store konsekvenser for deres selvbillede, selvværd og relationer med andre.

Læs mere om Charlotte her

Indlægget Gæsteblog: Charlotte Mouyal blev først udgivet på MomFidence.

Louise Kaas Mortensen, ejer af Viklehikle, er gæsteblogger her på bloggen. Hun fortæller om den nærvær og tryghed der er forbundet med at bære sit barn tæt og længe. Jeg er selv flittig bruger af vikler, men Louise er prof slyngevejleder og har altså styr på sagerne.

God læselyst

“Jeg bærer dig altid”

Sådan er sloganet for os, der bærer vores børn i vikler og slynger. Jeg nyder at bære min lille pige, som er knapt 1½ år nu. Når hun har brug for det, så er jeg klar til at bære hende. Er det mere end blot et hurtigt kram, hun har brug for, så har jeg mulighed for at vikle hende. Vi kan kramme lige så længe det skal være, uden at jeg bliver træt i armene, og uden at det går ud over Tivolituren, eller tilberedning af aftensmaden. Fordelene ved at bære sit barn i vikle er mange, og her kan læse nogle af dem.

Kender du det med, at baby falder aller bedst i søvn liggende på dig ved dit bryst og vågner, når du prøver at lægge baby et andet sted? Jamen det er simpelthen, fordi baby sover bedst her, så hvorfor ikke give baby det sovested, baby helst vil have?
Det kan gøres ved at vikle baby. Så sidder baby sikkert og trygt og varmt og får den bedste søvn i verden. Mor kan imens glæde sig over, at baby sover! OG hun har hænderne fri til at lave andre vigtige ting som at få noget at spise og drikke selv, eller tage sig af større børn eller tage i Brugsen. Man kan endda (med forsigtighed og omtanke for viklens haler) gå på toilettet med baby viklet på maven.

Mange er bange for at bære for meget på deres børn, fordi normen i Danmark er, at børn hurtigst muligt skal lære at ligge for sig, og får masser af udviklende legetøj at kigge. Men hvad har børnene egentligt behov for, hvis vi kigger på deres instinkter?

Spædbørn er skabt til at blive båret af deres forældre

Tænk på hvordan de altid ligger med benene bøjede med knæene højere end numsen og let spredte? Hænderne oppe ved hovedet, som griber fat i alt, hvad man komme i den lille hånd? Og den krumme ryg, når du holder dem? Det er alt sammen fordi de fra tidernes morgen har været vant til at klynge sig fast på mor. Det var bare lidt nemmere for baby selv at hænge fast, da vi havde (mere) pels.
Det urinstinkt med at klynge sig til mor har de endnu, og de vil så gerne bæres tæt på mor (eller far) de første mange måneder. Her får de desuden tryghed og varme, og de er tættest på dem de kender bedst.

Det er ikke kun baby, der instinktivt gerne vil bæres af mor. Mor har også en naturlig trang til at holde sin baby tæt og beskytte det, og give det masser af kærlighed. Det giver både baby og mor en masse positivt, at mor bærer baby. Der udskilles hormonet oxytocin hos begge, mens de er tæt sammen. Oxytocin er godt for mange ting. For baby er det med til at give dem bedre søvn, mindre stress, gøre dem mere udadvendte og parate til at møde verden. For mor giver det også bedre stresshåndtering, bedre stofskifte, bedre humør, og masser af mælk i brysterne. Det faktisk også med til at sikre det vigtige bånd mellem mor og baby, som gør at mor elsker sit barn højere end nogen anden og har lyst til at beskytte det. Altid.

Når en mor bærer sin baby i vikle, er det som at være i et tæt kram hele tiden, og der udskilles masser af oxytocin imens. En baby, der er viklet korrekt i oprejst frøstilling med knæene højere end numsen og støtte fra knæhase til knæhase helt tæt ind til mors bryst i kyssehøjde, bliver også udviklet fysisk, motorisk og neurologisk af at sidde fastspændt her. Ja man skulle næsten ikke tro det, men ved at de kan følge morens bevægelser og følge hendes ansigtsudtryk og mærke alle følelser hun har, så stimuleres babys udvikling på alle parametre mere, end ved at blive lagt i en vugge eller barnevogn.

Fik jeg også nævnt, at oxytocin giver bedre søvn til baby? For ellers det nu gentaget.

Du kan vikle lige så længe, som du selv kan holde til det, og så længe, som dit barn har lyst til det, så der er ingen aldersgrænse.

Har du en baby, eller én på vej, eller tumling som jeg selv har, og har du lyst til at lære at vikle, så du kan høste alle fordelene ved det? Så er det altid en god ide at tage kontakt til en slyngevejleder eller bærekonsulent. Det er sådan en, som ved en masse om vikler og slynger, og den bedste måde at kommer i gang på. De kan give dig noget mere viden om, hvad babybæring gør for baby og dig og din familie som helhed. Det er med sikkerhed og ergonomi for øje, så når du har lært det, må du bære alt det du har lyst til og brug. Ud over baggrundsviden for du grundig trin for trin vejledning i at bruge viklen med din baby eller tumling, hvor du får det vist flere gange og bliver guidet igennem af vikle selv.

Er du blevet nysgerrig på at bære dit barn, kan du gå ind på www.viklehikle.dk og læse mere om, hvordan du kommer i gang, og tilmelder du dig nyhedsbrevet, får du 5 tips til at få dit barn til at sove godt, når du bærer.

Husk at du er smuk, og du gør det godt som mor, altid.

Indlægget Vikler og nærvær gavner dig og din baby blev først udgivet på MomFidence.